Mayko - boelgehviskeren.

(Dette er indlaeg nr 3 ud af 3 nye indlaeg. Scroll ned og laes de andre)

Mit navn er Mayko - boelgehviskeren. Tror i jeg er blevet skoer? Saa proev lige og hoer;



Vores kiosk i Mazunte har fundet et snedigt pantsystem for flasker. Naar man koeber en flaske oel, skal man oplyse sit navn. Saa haefter navnet for flasken. Jeg kom til at hedde Mayko, og gad ikke rigtigt rette det. Det var navnet.

Boelgehviskeren? Det er noget jeg selv har fundet paa. Jeg elsker nemlig at lege med store boelger. Bodysurfe hedder det vidst. Og strandene i Mazunte og omegn er ideelle til det. Stranden ved siden af, i San Augustinillo har en ganske saerlig betydning. Her var jeg ved at drukne for 14 aar siden. Dengang var stedet rimeligt uberoert, med en restaurant og 2 strandstole. Jeg havde slaaet mig ned i restauranten sammen med en gruppe tyskere. De var ikke saa vilde med at bade, de ville hellere laese. Jeg ville begge dele, saa jeg var alene da jeg kastede mig ud i boelgerne. De var store og de var mange. Mange flere end mig. Paa et tidspunkt faldt jeg ned foran en boelge, blev kastet rundt og ned paa bunden. Her fik jeg presset al luft ud af lungerne. Da jeg kom op til overfladen kom naeste store boelge og hvirvlede mig rundt. Saa en til. Og en til. Efterhaanden blev jeg svagere og svagere. Og saa blev jeg bange. Rigtigt bange. Jeg havde pludselig ingen kraefter tilbage, og begyndte at vinke mod land. For der sad tyskerne....og laeste (forbandede boeger. De er jo livsfarlige sommetider). Jeg husker jeg kiggede mod land, og foelte mig alene. Ensom. Det gik op for mig, at jeg svoemmede rundt i en farlig suppedas. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle goere, saa jeg begyndte at bede. Lavmaelt (hviskende). Ikke til gud, tandfeen eller paaskeharen. Men til havet og dets boelger. Jeg bad om jeg ikke nok kunne komme ind paa land igen. Saa ville jeg holde op med at ryge og drikke. Jeg ville tage en uddannelse, og vaere god mod alt og alle. Der gik et minut, et aar eller en evighed. Saa rejste der sig en boelge hvor jeg var. Jeg kom op paa den og red ind, helt ind paa stranden. Der lagde jeg mig saa lang jeg var og hostede og hakkede. En af tyskerne kom loebende ned, og spurgte om jeg var ok. Det var jeg, men jeg badede ikke mere den dag.

Idag skal jeg til San Augustinillo igen, og lege i boelgerne. Det bliver stort, for det bliver et gensyn. Et respektfuldt gensyn. Jeg glaeder mig som et barn maa glaede sig til, at juleaften er overstaaet, saa han eller hun kan lege med sine gaver. Jeg vil ikke tage chancer, men kun tage de boelger der ligner den, der tog mig ind paa land.



















En sammenbidt, men tilfreds
surferdude.















Udsigt fra bolig.