Alt gaar som smurt. Jeg moeder min mor i San Christobal De Las Casas, en lille perle af en by i delstaten Chiapas. Jeg har allerede vaeret her i 2 dage, for at finde et hotel, og laere gaderne at kende. Det gaelder om at vaere beredt naar min mor ankommer. For hun er nysgerrig som bare f......
Vejret er mildt om dagen , og ganske koldt om aftenen, saa det gaelder om at have vinter/sommer toej paa. Men sikke en by. Den har alt; historiske bygninger, moderne kosmopolitisk atmosfaere og en allerh....... god kaffe. Det lykkes mig at drikke saa meget kaffe, at min mave goer knuder. Men det goer min mor ikke. Jeg havde forventet at moedet med en kultur saa anderledes ville udmatte min mor, men hun kaster sig over byen, med en sjaelden set iver. Jeg har stiftet bekendtskab med et par hollaendere , nogle englaendere og en italianer, der alle synes min mor er sej og frisk. Og jeg maa give dem ret. Hun er sgu sej.
4 dage efter tager vi til Palenque. Jeg var der jo for en maaned siden, og vil gerne vise min mor ruinerne her. Nu er det tredie gang jeg ser dem, saa jeg kan ikke rigtig moenstre den samme begejstring som min mor. Hun er jo parat til at tage dem med hjem. Hun skal nemlig ha' lagt lidt sten i sin have. Til pynt. Og jeg har lovet hende det. Hun spoerger om ikke jeg kan inspireres lidt af ruinerne. Klart mor; lidt Indian-style i Ballerup ville maaske ruske lidt op i forstadsslummeren.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

2 kommentarer:
Toer man ikke kommenterer dette udmaerkede indlaeg. Kom nu ud af busken !!!
Seføli gør man det -man skal bare lige komme sig ovenpå vindstødet fra moderens ankomst! Hold da kæft en sej mama du har dig mike!
tag noget af den der kaffe med hjem i 2 eventyrere...
Send en kommentar