Jeg har lige lagt mig med en bog. "Light in August" af William Faulkner. En roestende bog om racisme og radikal kristendom i Mississippi i starten af 1900-tallet. Jeg havde lige lagt mig med den, da jeg hoere en dyb rumlen. Jeg tror foerst det er et par biler der passere forbi udenfor. Men det gaar hurtigt op for mig, at bilerne maa vaere ganske store, for sengen ryster.
Jeg har aldrig vaeret ude for et jordskaelv foer (jeg sov under vores danske naturkatastrofe i vinters), saa jeg bliver en smule bange. Rystelserne vare ved i 15 sekunder. Jeg har lige rejst mig op, da der kommer et voldsomt ryk der faar sengen til at flytte sig, og huset til at give sig i et kort, dybt knirk. Rykket giver mig lyst til at sk... i bukserne, og instinktivt gaar jeg ud af vaerelset og ud paa gaden. Jeg er bange for at det store ryk er forvarsel om noget endnu mere voldsomt.
Saa staar man der, i bar overkrop og lidt hvid i hovedet, som den eneste ude paa gaden. En gammel mand kommer gaaende. Han smiler af mig og siger;
No peligroso. Sueño firmemente.
Hvilket betyder noget i retningen af "Ingen fare, sov soedt". Og det maa jeg saa stole paa. Jeg gaar ind igen og laegger mig. Uden at laese.
Den nat dirrer billederne i mine droemme.
tirsdag den 24. marts 2009
onsdag den 18. marts 2009
Fra soldat til helt.
Carlo advarer mig om at gaa den vej jeg har gaaet en del gange foer. Han siger San Pedro er farlig, og at der bliver skudt mennesker hver uge. Det undrer mig. Jeg har vaeret her i over en uge nu, og der er da kun blevet skudt en.
Carlo er tidligere soldat. Under borgerkrigen slog han aldrig kvinder og boern ihjel. Det var der andre der gjorde. Carlo var ekspert i spraengstoffer. Han blev brugt til at udlaegge miner og springe broer i luften. Og afmontere bomber.
Jeg moedte ham i San Juan, nabobyen til San Pedro. Han er konsulent for en gruppe kvindelige vaevere der har startet en sammenslutning. De eksportere textiler til markeder i USA, uden om dyre upaalidelige mellemmaend. Deres sammenslutning soerger for at betale laegehjaelp og juridisk hjaelp til omraadets fattige. Jeg var der for at koebe gaver, og haelde lidt penge i deres kasse. Jeg fik lyst til at skrive en artikel om det. Det lyder lidt som en god solstraalehistorie. Jeg fortalte det til Carlo, og han syntes det var en god ide. Saa vi aftalte at moedes senere paa en bar. Saa ville han fortaelle mig alt.
Saa nu fortaeller han mig alt. Om sig selv. Og han har meget at fortaelle. Han har vaeret gift 3 gange, har 2 boern, var DJ i 70'erne foer han blev soldat. Uden at jeg spoerger fortaeller han mig, at det ikke er saa svaert at slaa et menneske ihjel, naar foerst man har gjort det en gang. Han understreger over for mig, at han er en fredelig mand idag. For at understrege sin pointe fortaeller han mig, at da han opdagede at hans kone nr. 2 havde en affaere, slog han ikke fyren ihjel. Han gave ham bare bank.
Idag er Carlo ikke bare konsulent for kvinderne i San Juan, men ogsaa for en del andre udviklingsprojekter i omraadet. Han er ved at starte en dykkerskole, og har selv dykket siden sin tid i millitaeret.
Min historie taler vi ikke meget om. Jeg lader Carlo snakke, for det har han brug for. Da Carlo siger farvel advarer han mig endnu engang om den farlige by, San pedro. Jeg siger til ham, at han skal tage det helt roligt. Jeg er nemlig fra Noerrebro i Danmark. Der render der en flok ustyrlige teenagere rundt med vaaben de ikke engang har laert at stave til.
Carlo er tidligere soldat. Under borgerkrigen slog han aldrig kvinder og boern ihjel. Det var der andre der gjorde. Carlo var ekspert i spraengstoffer. Han blev brugt til at udlaegge miner og springe broer i luften. Og afmontere bomber.
Jeg moedte ham i San Juan, nabobyen til San Pedro. Han er konsulent for en gruppe kvindelige vaevere der har startet en sammenslutning. De eksportere textiler til markeder i USA, uden om dyre upaalidelige mellemmaend. Deres sammenslutning soerger for at betale laegehjaelp og juridisk hjaelp til omraadets fattige. Jeg var der for at koebe gaver, og haelde lidt penge i deres kasse. Jeg fik lyst til at skrive en artikel om det. Det lyder lidt som en god solstraalehistorie. Jeg fortalte det til Carlo, og han syntes det var en god ide. Saa vi aftalte at moedes senere paa en bar. Saa ville han fortaelle mig alt.
Saa nu fortaeller han mig alt. Om sig selv. Og han har meget at fortaelle. Han har vaeret gift 3 gange, har 2 boern, var DJ i 70'erne foer han blev soldat. Uden at jeg spoerger fortaeller han mig, at det ikke er saa svaert at slaa et menneske ihjel, naar foerst man har gjort det en gang. Han understreger over for mig, at han er en fredelig mand idag. For at understrege sin pointe fortaeller han mig, at da han opdagede at hans kone nr. 2 havde en affaere, slog han ikke fyren ihjel. Han gave ham bare bank.
Idag er Carlo ikke bare konsulent for kvinderne i San Juan, men ogsaa for en del andre udviklingsprojekter i omraadet. Han er ved at starte en dykkerskole, og har selv dykket siden sin tid i millitaeret.
Min historie taler vi ikke meget om. Jeg lader Carlo snakke, for det har han brug for. Da Carlo siger farvel advarer han mig endnu engang om den farlige by, San pedro. Jeg siger til ham, at han skal tage det helt roligt. Jeg er nemlig fra Noerrebro i Danmark. Der render der en flok ustyrlige teenagere rundt med vaaben de ikke engang har laert at stave til.
fredag den 13. marts 2009
Fra San Prut til San Trut
Nogen siger det tager 10 aar at laere at spille et instrument. Saa det lyder rigtigt godt. Her i San Pedro er der mange der gerne vil laere at spille et blaeserinstrument. Og de fleste har mindst 9 aar, 8 maaneder og 9 dage tilbage foer det lyder godt. Mindst.
Min nabo er lige begyndt. I skrivende stund har han lige fundet nogle overtoner. Det lyder som Coltrane paa daarlig polsk speed, og kunne hjaelpe Johannes med at goere hans aabenbaring mere....faretruende. I aabenbaringen kommer der hagl, ild, blod, store stjerner og bjerge der styrter i havet etc, etc., hver gang en engel trutter i basunen. Men min nabo...han kunne ogsaa soerge for, at jordens sidste timer ville blive indhyllet i doedeligt irriterende stoej. Hvem ved...det kan vaere han er en ny Coltrane om 50-60 aar.
Jeg var ude og gaa imorges. Til et flot udsigtspunkt i naerheden. Dvs..det var ikke i naerheden, og tilsidst maatte jeg kravle. Men det betalte sig. Udsigten var fantastisk.
torsdag den 12. marts 2009
Sankt Prut eller; det absurde ved religioesitet skaaret ud i pap.
San Pedro er ikke en by selvom den bliver kaldt en by. Det er en scene, en kulisse der venter paa et filmhold. Scenen ligger ved Lago Atitlan, et populaert sted for gringoer som jeg, der kommer for at flade ud.
San Pedro minder mig om Katmandu. En miniature, forstaas. Smalle stejle gader, kuloerte huse og bjergudsigt. San Pedro ligger ved foden af en vulkan der gerne skulle holde sig et par dage endnu. Hvis det staar til mig.
Men det goer det jo ikke. Det er op til gud siger de lokale her. Byen er plastret til med kirker for den ene eller den anden version af kristendommen. Overalt lyder der lidenskabelige stemmer proklamere den rette tro.
Paa toppen af det hele sidder Donna Maria og saelger stoffer. Hun er legendarisk, og traekker stimer af turister til. Det er hende der goer turisterne hoeje, og de unge Guatemaltekere til stakler. Rundt omkring sidder mange unge Guatemaltekere med tomme oejne og skum om mundvigen. Af og til bliver Donna Maria taget med af politiet. For blot at vaere tilbage dagen efter. Donna Maria gaar i kirke som alle andre, og bliver modtaget med respekt, fordi hun er med til at bringe velstand. Saa meget for den rette tro.
Paa fronten af en taxi ser jeg ordene "San Ped_o". En eller anden vittig sjael (eller skuffet turist?) har visket r'et ud. 'Pedo' var en af de foerste spanske ord jeg laerte. Pedo betyder prut.
San Pedro er smuk, spaendende, behagelig og sjov. Men ogsaa en fis i en hornlygte. Hvis der skal optages en film her, bliver det uden mig.
Jeg smutter nu!
Solopgang fra mit vindue.
San Pedro minder mig om Katmandu. En miniature, forstaas. Smalle stejle gader, kuloerte huse og bjergudsigt. San Pedro ligger ved foden af en vulkan der gerne skulle holde sig et par dage endnu. Hvis det staar til mig.
Men det goer det jo ikke. Det er op til gud siger de lokale her. Byen er plastret til med kirker for den ene eller den anden version af kristendommen. Overalt lyder der lidenskabelige stemmer proklamere den rette tro.
Paa toppen af det hele sidder Donna Maria og saelger stoffer. Hun er legendarisk, og traekker stimer af turister til. Det er hende der goer turisterne hoeje, og de unge Guatemaltekere til stakler. Rundt omkring sidder mange unge Guatemaltekere med tomme oejne og skum om mundvigen. Af og til bliver Donna Maria taget med af politiet. For blot at vaere tilbage dagen efter. Donna Maria gaar i kirke som alle andre, og bliver modtaget med respekt, fordi hun er med til at bringe velstand. Saa meget for den rette tro.
Paa fronten af en taxi ser jeg ordene "San Ped_o". En eller anden vittig sjael (eller skuffet turist?) har visket r'et ud. 'Pedo' var en af de foerste spanske ord jeg laerte. Pedo betyder prut.
San Pedro er smuk, spaendende, behagelig og sjov. Men ogsaa en fis i en hornlygte. Hvis der skal optages en film her, bliver det uden mig.
Jeg smutter nu!
Solopgang fra mit vindue.
Paradise regained.
Da jeg var lille og hoerte om Edens Have, havde jeg en klar vision om hvordan der saa ud; masser af groenne traer og blomster, blaa himmel og en stille, flydende flod med klart vand. Altsammen omkranset af traeklaedte groenne bjerge.
Adam forstillede jeg mig som en halvvattet udgave af Richard Burton. Hoej, lys og med veltrimmet fuldskaeg. Eva havde store b......, snakkede meget og havde en svaghed for slanger og aebler.
Der er ingen Adam og Eva her, men resten stemmer overens med min vision. Semuc Champey er et paradis. Jeg har slaaet mit telt op lige ud til floden. Hver morgen bliver jeg vaekket af kolibriernes summen fra traet lige udenfor. Hver aften bliver jeg lullet i soevn af flodens rislen, og ildfluernes dans i traerne. (og et par oel).
Dagen gaar med at bade, kravle i huler, og snakke med andre Turister der er lige saa forbloeffede over denne skoenhed som jeg.
Efter 3 dages tid faar jeg nok af skoenhed og maa videre.
mandag den 9. marts 2009
tirsdag den 3. marts 2009
Mirador.
- Guatamala, Guatamala, Guatamala - me gusta Guatamala.
Tonerne laegger sig ud i junglen under os, og blander sig med de millioner af insekter der synger hver deres melodi. Sangen er skrevet af noget saa aerkedansk som en dansker. Joachim. Han har vaeret ude og rejse i 10 maaneder. Hans tur startede i Buenos Aires, og han har mange historier at fortaelle.
Gary fra Oestrig laegger mere roegelse paa baalet. Vi befinder os 77 meter over junglen, i Mirador, paa en pyramide de kalder for "La danta" (som jeg faar oversat til "Elgen". I en jungel? Spoerg mig ikke!!).
Vi har lige set solen gaa ned, og er saa bevaegede at vi beslutter os for en lille ceremoni. Garys roegelse og Joachims sang viser sig at vaere nok. Vi er mundlamme over den skoenhed vi faar lov at overvaere. Det er sjaeldent man er et sted, hvor der intet menneskeskabt er at se. Pyramiderne er hyldet ind i jungel, saa de ligner bare smaa bakker. Et par dage forinden var vi paa toppen af en anden pyramide. Her saa vi kometen Lulin passere taet forbi maanen og Venus. Magisk.
Turen hertil har taget os 2 dage. Gennem junglen. Temaet fra "Indiana Jones" floejtes og nynnes jaevnligt blandt "ekspeditionsdeltagerne". Vi moedtes alle i Flores. Tilfaeldigt. Og vi havde alle det samme maal.
Adam fra Canada finder en skorpion. Han har sin kat med, saa han er lidt emsig over skorpioner. Jeg synes de er sjove at drille. Skorpioner. Med en meget lang pind forstaas. Vi har vores soveposer med, og skal til at laegge os til rette. Saa skorpionen faar sig en god flyvetur. 77 meter i frit fald.
Natten er kold og blaesende paa toppen af pyramiden. Paa et tidspunkt laegger vinden sig. Og saa kommer myggende. Og alle lydende. Forskellige grupper af broelaber broeler i det groenne taeppe under os. Det lyder som om de er uvenner. Jeg staar op flere gange og ser paa udsigten. Maanen lyser det hele op.
Solen staar op omkring 6.30. Vi er alle oppe. Den bryder igennem en mur af dis, og giver en farvesymfoni der er umulig at gengive med ord eller billeder. Vi er alle sammen tavse. Og vi er allesammen klar over, at vi har oplevet noget helt specielt.
Turen tilbage er haard. Vi har gaaet meget, og besteget adskillige pyramider. Og saa traekker Mirador os tilbage som en magnet. Jeg kunne godt tage turen igen. Efter et bad.
On top of the world.
On top of the pyramide.
The A-team.
Tonerne laegger sig ud i junglen under os, og blander sig med de millioner af insekter der synger hver deres melodi. Sangen er skrevet af noget saa aerkedansk som en dansker. Joachim. Han har vaeret ude og rejse i 10 maaneder. Hans tur startede i Buenos Aires, og han har mange historier at fortaelle.
Gary fra Oestrig laegger mere roegelse paa baalet. Vi befinder os 77 meter over junglen, i Mirador, paa en pyramide de kalder for "La danta" (som jeg faar oversat til "Elgen". I en jungel? Spoerg mig ikke!!).
Vi har lige set solen gaa ned, og er saa bevaegede at vi beslutter os for en lille ceremoni. Garys roegelse og Joachims sang viser sig at vaere nok. Vi er mundlamme over den skoenhed vi faar lov at overvaere. Det er sjaeldent man er et sted, hvor der intet menneskeskabt er at se. Pyramiderne er hyldet ind i jungel, saa de ligner bare smaa bakker. Et par dage forinden var vi paa toppen af en anden pyramide. Her saa vi kometen Lulin passere taet forbi maanen og Venus. Magisk.
Turen hertil har taget os 2 dage. Gennem junglen. Temaet fra "Indiana Jones" floejtes og nynnes jaevnligt blandt "ekspeditionsdeltagerne". Vi moedtes alle i Flores. Tilfaeldigt. Og vi havde alle det samme maal.
Adam fra Canada finder en skorpion. Han har sin kat med, saa han er lidt emsig over skorpioner. Jeg synes de er sjove at drille. Skorpioner. Med en meget lang pind forstaas. Vi har vores soveposer med, og skal til at laegge os til rette. Saa skorpionen faar sig en god flyvetur. 77 meter i frit fald.
Natten er kold og blaesende paa toppen af pyramiden. Paa et tidspunkt laegger vinden sig. Og saa kommer myggende. Og alle lydende. Forskellige grupper af broelaber broeler i det groenne taeppe under os. Det lyder som om de er uvenner. Jeg staar op flere gange og ser paa udsigten. Maanen lyser det hele op.
Solen staar op omkring 6.30. Vi er alle oppe. Den bryder igennem en mur af dis, og giver en farvesymfoni der er umulig at gengive med ord eller billeder. Vi er alle sammen tavse. Og vi er allesammen klar over, at vi har oplevet noget helt specielt.
Turen tilbage er haard. Vi har gaaet meget, og besteget adskillige pyramider. Og saa traekker Mirador os tilbage som en magnet. Jeg kunne godt tage turen igen. Efter et bad.
On top of the world.
On top of the pyramide.
The A-team.
Abonner på:
Opslag (Atom)
