torsdag den 12. marts 2009

Sankt Prut eller; det absurde ved religioesitet skaaret ud i pap.

San Pedro er ikke en by selvom den bliver kaldt en by. Det er en scene, en kulisse der venter paa et filmhold. Scenen ligger ved Lago Atitlan, et populaert sted for gringoer som jeg, der kommer for at flade ud.

San Pedro minder mig om Katmandu. En miniature, forstaas. Smalle stejle gader, kuloerte huse og bjergudsigt. San Pedro ligger ved foden af en vulkan der gerne skulle holde sig et par dage endnu. Hvis det staar til mig.

Men det goer det jo ikke. Det er op til gud siger de lokale her. Byen er plastret til med kirker for den ene eller den anden version af kristendommen. Overalt lyder der lidenskabelige stemmer proklamere den rette tro.

Paa toppen af det hele sidder Donna Maria og saelger stoffer. Hun er legendarisk, og traekker stimer af turister til. Det er hende der goer turisterne hoeje, og de unge Guatemaltekere til stakler. Rundt omkring sidder mange unge Guatemaltekere med tomme oejne og skum om mundvigen. Af og til bliver Donna Maria taget med af politiet. For blot at vaere tilbage dagen efter. Donna Maria gaar i kirke som alle andre, og bliver modtaget med respekt, fordi hun er med til at bringe velstand. Saa meget for den rette tro.

Paa fronten af en taxi ser jeg ordene "San Ped_o". En eller anden vittig sjael (eller skuffet turist?) har visket r'et ud. 'Pedo' var en af de foerste spanske ord jeg laerte. Pedo betyder prut.

San Pedro er smuk, spaendende, behagelig og sjov. Men ogsaa en fis i en hornlygte. Hvis der skal optages en film her, bliver det uden mig.

Jeg smutter nu!















Solopgang fra mit vindue.

1 kommentar:

Nina Ellyton Andersen sagde ...

Inden du smutter helt, så husk lige at få den søde mexikanske bogvogn med - incl. æsel. Tror du ikke den vil egne sig som torvevogn i festivalugen.
Du ser ud til at have det pragtfuldt, men kom nu alligevel snart hjem. Mange hilsner herfra Roskildebib.