David Lynch ì Mexico.

- Tepoztlán is like af beautifull woman you live with. And she doesn't love you.

Englaenderen jeg troede var amerikaner, siger det med et traet og proevet udtryk i ansigtet. Hans soen der ikke kan vaere mere end 12-13 aar gammel, nikker genkendende til hans ord. Tepoztlán er en fantastisk by. I starten troede vi det var en turistfaelde, men den viste sig at vaere mere end det. Vi sidder paa en bar, vi blev lokket til af lyden af elektronisk musik. Det viser sig at vaere mere et smoelfehus med tilhoerne have. Englaenderen giver mig haanden og siger 'paa gensyn'. Det tror jeg naeppe.

Jeg vender mig mod Matthias igen. Den tyske programmoer der har skudt papegoejen hvad angaar job og livsledsagerske. Han laver hjemmesider og marketingsfiduser. Han kone hedder Deciembrer - ligesom maaneden. Hun har tydeligvis ikke proevet en god, dansk graa December. Saa ville hun nok overveje navneforandring. Hun er installationskunstner, halvskoer og er vild med min kaereste.

- I tyskland ville jeg have raad til 2 medarbejdere og ikke meget andet.- Matthias griner lykkeligt - Her har jeg raad til 15 medarbejdere, og faar ordrer fra Tyske firmaer der efterhaanden har faaet oejnene op for, at det arbejde Inderne udfoere ikke er professionelt nok. Du betaler ikke skat her, men du betaler for at faa tingene til at gaa hurtigere. Hvordan er det i Danmark?
Selvom jeg ikke aner en pind, siger jeg at det er det samme som i Tyskland - dyrt og fyldt med papirarbejde.

Vi faar skaenket et glas Tequila af bartenderen. Jeg er lige ved at afslaa, da en anden bartender paa flydende engelsk raaber; - HAN INVITERER DIG FORH...... LAD VAERE MED AT AFSLAA. Den raabende bartender er kunstner, ligesom alle andre i lokalet. Han har bygget huset, udsmykket det og staar og ligner en paa stoffer. Det gaar op for mig, at hele scenen kunne ligne noget fra en David Lynch film. U-Turn eller Twin Peaks. Folk her er bar saa...elektriske. Og ekstreme. Baade glaeden og melankolien er til at faa oeje paa. Jeg foeler mig rimeligt graa og ligevaegtig i selskabet. Men det goer ikke noget. For vi hygger os allesammen.

Matthias skaelder lidt ud paa mexicanerne. Han mener de er nogle feje sataner der ikke kan unde andre succes. Han kommer med en sjov ligning;

Hvis man putter en bunke mexicanske krabber i en spand, og nogle europaeiske i en anden vil man faa 2 vidt forskellige resultater. I den europaeiske spand, vil krabberne hjaelpes ad med at komme op til alle er oppe, og i den mexicanske spand vil de nederste soerge for at haegte sig fast paa de oeverste for at hive dem ned.

Matthias forsvinder med sig 1 aar og 8 maaneder gamle datter, der er noget af det soedeste jeg har set. Hun sender fingerkys til os idet hun bliver baaret vaek(jeg har foldet en fugl til hende. Den kunne hun godt lide). Klokken er tolv og det er hendes sengetid. Snart er vi alene i baren. Min kaerste og jeg.
Vi gaar hjem af smukke brolagte gader. Der lyder musik fra flere huse. En skyfri nattehimmel soerger for at lede os hjem.
Vi kommer hjem og laegger os i sengen. David Lynch raaber "CUT-It's a wrap". Scenen er i hus, og vi lukker oejnene.....