fredag den 9. januar 2009

Planen.

- Hvad er din plan?

Spørgsmålet rammer mig ikke så hårdt som det kunne. Det er fredag morgen, og jeg har knapt nok få gnedet søvnen ud af øjnene. Intet rammer mig særligt hårdt før jeg har fået den først kop kaffe. Min ven stiller spørgsmålet ganske henkastet. Jeg havde jo sagt, at der skulle være en overordnet plan med min rejse, men længere er jeg altså ikke kommet.
Hvad er planen, ideen....konceptet!!(Jeg hader det ord. Det lyder som en hudsygdom)
Nu er det så sjælden jeg kommer ud på ture over 14 dage. (Hit and run-ferier kalder jeg dem. Forkælet som jeg er, er det bare ikke nok i længden.) Så tre en halv måned er stort for mig. Og det er godt at have en plan.

Det går op for mig, at jeg ikke ved det. Jeg skal da ud og have en på opleveren. Bryde vanerne, mønstrene og trygheden. Glo på vulkaner og spise indianermad. Bade i stillehavsbølger og nusse skildpaddeunger. Ligge i hængekøjer og bande over myg. Vandre på ruiner og pege på pyramider. Spørge om vej eller klokken og ikke fatte svaret. Sidde i busser og være ham den blege. Betale overpris for bananer. Lytte til musik, musik, musik!! Prutte med priser og sidde på tønder og s.... tyndt. Set i det lys er der mange planer. Men en samlet plan? Den kunne være rar at have, og jeg vil virkeligt tænke over det. Måske der er nogen der har en idé?

Det er måske nemmere at svare på hvad jeg ikke skal.
Jeg skal ikke ud og finde mig selv. Ham har jeg fundet, og jeg skulle hilse...

9 kommentarer:

Momse sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Nogenlunde sagde ...

En plan om ikke at have nogen plan kan jo også være en plan!? -Have a good one!

(Hvorfor hedder du egentlig ikke lemexi?)

Meximike sagde ...

Fordi lemexi er mexicansk og betyder 'åreknude'.

Stine Staunsager Larsen sagde ...

God tur!

Fruergaard sagde ...

Hej din skønne åreknude

God tur og pas på dig selv. Skrot overordnede sammenhængende planer op i r....nyd nu og der der kommer og kom hjem hvis det ikke virker.

NB. Er sikker på jeg så dig i dag på nørrebrogade formummet bag mørke solbriller i ført mexikansk hat og springbønner

Anonym sagde ...

SKRIV NU NOGET!

Peter Hoybye sagde ...

@Fruergaard: Lemexi ER en mexicansk springbønne!!

Meximike sagde ...

Ja, ja tøser. Springbønner med åreknuder kan jo ikke have de store planer.

Meximike sagde ...

Eller også kan planer med åreknuder ikke have de store springbønner.