Stadig i Tepoztlan. Jeg proever at sove, men det er umuligt. Hele aftenen har man kunne hoere mexicansk folkemusik fra alle fire verdenshjoerner + en kanonsalut fra byens kirke hvert 15 minut. Hvorfor de saluterer er det aabentbart ingen der ved. Eller ogsaa er det en hemmelighed. Efter musikken er forstummet er det kun kanonerne man hoerer....og hundene. Alle byens hunde bryder ud i en kollektiv tuden og goeen omkring klokken 3-4 styks. Det lyder ikke spor romantisk eller autentisk. Det lyder irriterende. Og jeg undrer mig over hvorfor de faar lov til det. Det goer(!) de bare. Jeg kommer i tanke om en historie jeg fik fortalt af en mexicanerven for en del aar siden;
En Mexicansk hund (lad os kalde den Rudolfo) krydser graensen til USA i Tihuana. Her loeber den ind i en Amerikansk hund (lad os kalde den Greg) der er paa vej den modsatte vej. Greg spoerger Rudolfo hvorfor han er paa vej til USA. - Fordi her kan jeg faa noget at spise...hvorfor er du saa paa vej til Mexico?
- Fordi her kan jeg faa lov til at larme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kommer der ikke snart nogen billeder?
Det kan jeg ikke. Jeg er stadig i Ballerup, men det er lidt tys-tys. Saa det ville vaere lidt afsloerende med billeder!!
Meget interessant mexi mike..men helt ærligt..hunde! Du er vel (for katten) ikk fløjet halvvejs rundt for at rapportere om hunde!?
Ups, der kom du vist lige til at afsløre dig selv...
Hej Mik.
Gode indlæg og billeder. Du ER en kunstner. Sert vi ikke snart et billede af din kæreste. Fin hat,den er måske lidt stor.
Hilsen Momse.
Send en kommentar