Miraklet med de nyfødte.

"Min bror kom først hjem efter 2 dage. Min mor var syg af bekymring, for vi havde alle set omfanget af jordskælvet."

Bernardo tager en slurk af sin kaffe. Vi sidder på The Coffee Factory og drikker en af de kopper kaffe jeg vil huske. Den smager himmelsk, og er ledsaget af en udsigt til Museo De Belles Artes midt i Mexico City.

Bernardo fortæller mig om den septemberdag for snart 24 år siden, da Mexico City blev ramt af et 8.1 richter jordskælv. Op mod 30.000 mennesker mistede livet, og 250.000 blev gjort hjemløse.
Bernardos bror havde hjulpet til med at grave mennesker ud, og administrerede listerne med døde. Bernardo selv var løbet op efter sin skoletaske på sit værelse, da jordskælvet indtraf. Han kom dog hurtig ud af huset igen. Bernardo peger forskellige steder hen i byen. Der lå Conjunto Pino Suárez, der lå Hotel regis, der lå Hotel Prado. Enorme bygninger der sank sammen og slog mennesker ihjel.

Midt i byen lå Hospital Juarez, et hospital der kollapsede under skælvet. Efter 8 dage blev samtlige nyfødte børn gravet frem uskadte. Alle børnene mistede deres mødre. Børnene er blevet kendt som Mirakelbabyerne, og har alle en beskyttet identitet af frygt for, at de bliver gjort til genstand for religiøst vanvid.

Jeg tager en tår af min kaffe. Historien rør mig, for jeg husker jeg læste om jordskælvet dengang. Da rørte det mig ikke så meget. Det var langt væk, og det jeg bekymrede mig om dengang, var atomkrig og min egen overvægt. Men nu har jeg venner her. Og jeg ved at når naturen knurrer er der ingen der ved hvad, og hvor meget der vil ske.

Jeg glæder mig til at komme tilbage til Danmark, hvor hovedstaden er på størrelse med et mexicansk parkeringshus, og hvor konsekvensen af et jordskælv er en død kat og en morgenkaffe der skvulper over.