Den smukkeste morgen.

Man maa ikke rigtigt, men jeg goer det nu alligevel. Jeg har faaet et tip om, at man kan svoemme til ruinerne i Tulum. De er ikke spektakulaere i sig selv, men beliggenheden er fantastisk. Oprindeligt blev de kaldt "Daggry", og jeg vil vide hvorfor. Den officielle indgang ligger 10 minutters gaagang fra mit campingspot, aabner klokken 8 (der er solen staaet op) og koster omkring 20 kroner. Min indgang ligger 20 minutters svoemning fra stranden, er aaben doegnet rundt, og koster ikke andet end lidt saltvand i munden.
Svoemmeturen gaar fint. Havet er roligt. Men der er moerkt som en i helvede. Jeg svoemmede turen frem og tilbage igaar eftermiddags for at proeve det af. Det har jeg laert af B.S. Christiansen.

Jeg kommer til en lille stump strand, hvor der er en trappe der foere op til ruinerne. Da jeg kommer op er horisonten dybroed/lilla/blaa. Jeg ser siluetterne af de gamle ruiner. De er velbevarede, og allerede nu kan jeg se jeg har noget at glaede mig til.
Jeg ser en masse levende skygger paa de hvide sten. De bevaeger sig vaek fra mig. I langsom tempo. Tror det er leguaner.

Solen begynder at vise sig, og jeg er lamslaaet over hvor smukt her er. Ruinerne ligger i en fin have med traeer spredt ud mellem dem. Ruinernes facader, og de skygger de allerde skyder nu er aeldgamle. Hvis de kunne tale...

Solen er hel nu. Dagen er for alvor begyndt. Det gaar op for mig, at jeg lige har oplevet en af de smukkeste morgener jeg nogensinde har oplevet. Ville oenske en vis person var her.

Jeg hoere stemmer et sted i haven. Maa hellere se at komme afsted. Jeg siger farvel til mine ruiner, og finder trappen. Der staar en leguan og venter paa at blive varmet op. Eller ogsaa vil den have at jeg betaler adgang til stranden. Den flytter sig dovent da jeg naermer mig den. Jeg faar lov til at gaa ned til trappen og ud i vandet. Helt gratis.